Skifer

Skiferfliserne kan fås i mange farver og nuancer. Sort skifer, multi colour skifer med brune og gyldne nuancer, grå skifer, lys skifer og skifer mosaik. Skifer er en natursten og derfor er den skifer man ser udstillet ikke præcis magen til den man modtager.

Skifer er et klassisk byggemateriale, som har været benyttet i århundreder. Måske har du set skifer som tag materiale på ældre bygninger. Også som gulvbelægning har den rustikke skifer fra især kinesiske brud været dominerende.

Skifer fra et brud kan være meget forskelligt fra skifer fra et andet brud. Stenene er hugget og kløvet på hver sin måde, nogle groft, andre fint. Andre sten har særligt meget liv. Hvad man skal vælge, afhænger af både smag og formål.

Udover selve råmaterialets struktur, er også bearbejdningen af den brudte skifer afgørende for udseendet og styrken.  Du kan vælge mellem børstede, slebne, tromlede, sandblæste, hamrede eller flammede sten.