Når facaden krakelerer:                        

Facts om cement & fuger:
 
Gamle huse er bygget med andre materialer og metoder end dem, vi kender i dag. Når overfladen på en ny-renoveret facade begynder at krakelere, skyldes det ofte, at den hårde cement, som anvendes i pudsemørtlen, ikke spiller sammen med de bløde, gamle mursten og den mørtel, som huset oprindeligt er bygget af. Det er derfor klogt at tage hensyn til husets alder og materialer, når facaden står for et tiltrængt ansigtsløft.

I gamle dage, før cement blev et almindeligt kendt bindemiddel, anvendte vi hydraulisk kalk i mørtlerne til opmuring, fugning og pudsning af murstensfacader. Faktisk er brug af hydraulisk kalkmørtel en byggeskik, der går over 2000 år tilbage; ikke alene i Danmark, men også i resten af Europa, hvor fx storslåede bygningsværker som Pantheon og Colosseum i Rom er opført med brug af hydraulisk kalk i mørtlen i stedet for cement.
 
Ej hårdt på blødt:

Cement er et fantastisk bindemiddel og ganske uundværligt i vor tids moderne arkitektur og bygningsopførelse. Men når vore ældre boliger trænger til en forskønnelse, gøres det med helt andre materialer og metoder end dem, vi bruger i det nye, moderne byggeri. Mens cementen hærder hurtigere og hårdere og ender som en tæt masse, så giver naturlig hydrauliske kalk en venligere struktur med åbne porer. Så forskellen i det æstetiske resultat og hemmeligheden bag renoveringens holdbarhed ligger ofte i mørtlens bindemiddel. Hydraulisk kalkmørtel er ofte langt mere velegnet til renoveringsopgaver på gamle huse, fordi den i modsætning til cementmørtel er forenlig med de gamle byg-gematerialer.
Hydraulisk kalkmørtel er elastisk og følger husets naturlige bevægelser. Den er diffusionsåben, hvilket betyder, at den tillader husets konstruktioner at ånde og skille sig af med fugten. Dette giver ikke alene en sundere og stærkere konstruktion, men også et behageligere indeklima for husets beboere.

Sådan ved du besked:
 
Ud fra et øjekast alene kan det være vanskeligt at afgøre, om boligens facader er opført med en kalkmørtel eller en cementmørtel. Fugerne på en kalkbaseret mørtel har ofte en lidt lysere farve end fugerne på en cement-baseret mørtel. Samtidig har fugen på en kalkmørtel en tendens til at være lidt mere porøs, hvilket kan afgøres ved at kradse forsigtigt i fugen med en spids genstand. Det anbefales at tage en fagmand med på råd, når analysen af facaden og det efterfølgende valg af materialer foretages.
I perioden fra århundredeskiftet og frem til omkring 1950 fik byggeriets aktører øjnene op for, at cementmørtel hærder hurtigere og hårdere end kalkmørtel. Derfor blev cementmørtel mere almindelig i det murede byggeri og erstattede langsomt den hydrauliske kalk som bindemiddel i mørtelblandinger. 
  
Godt 1,1 mio. danske boliger er opført i tiden før 1950. Langt de fleste er sunde og stærke boliger, der med den rigtige vedligeholdelse vil bestå mange årtier endnu. Et par grundregler er gode at have in mente, inden du påbegynder vedligeholdelsen af din boligs murstensfacade: 
 
  1. Få Foretaget en grundig analyse af facadens tilstand, dens mangler og svage eller kritiske punkter, inden vedligeholdelsesarbejdet af en pudset, muret facade påbegyndes.
  2. Det kan ses på de naturlige byggematerialer som træværk, mursten, puds, maling og hvidtekalk, når en vedligeholdelse er påkrævet. 
  3. Generelt skal alle mangler og skader være helt genoprettede, før vedligeholdelsen kan sættes i gang. Som hovedregel kan en uistandsat facade ikke vedligeholdes. 
  4. Brug aldrig damptætte materialer som fx cementmørtel, plastikmaling, tæt elastisk fuge  og asfalttjære direkte oven på de gamle huses oprindelige materialer. 
  5. Brug i stedet materialer, der er diffusionsåbne, fx naturlig hydraulisk kalkmørtel.
 Kontakt CH Murer Byg ApS uforpligtende for besigtelse af din facade. CH Murer Byg ApS er medlem af Byg Garanti.
 
 
Tlf. 2943 8875