Skader på facade

Revner i murværk

Opstår der revner i ydermurene bør de nøje følges og helst undersøges af en fagmand. Især skal du være opmærksom på pludseligt opståede revner som vokser. Store revner kan være tegn på alvorlige problemer i husets konstruktioner og tillader desuden vand & fugt i at trænge ind i muren. Alle slags revner i murværk bør udbedres, men lad en murer eller en byggeteknisk rådgiver afgøre hvor meget det haster.
 
Typiske årsager til revner:
  
Sætningsrevner opstår fordi jorden under husets fundament synker eller forskyder sig. Sætningsrevner starter typisk i fundamentet og fortsætter op i murværket. Revner over døre, vinduer eller andre murhuller skyldes enten forkert eller defekte overliggere. Revner andre steder på muren kan skyldes påvirksning fra kraftig blæst, fugt, temperatursvingninger og rustskader på de indvendige stålforstærkninger i muren. Vandrette revner i nærheden af etageadskillelser kan skyldes problemer med selve etagedækket. Revner omkring fugerne på nyere mure kan skyldes svind som følges af udtørring.
 
Når huset tjekkes for revner, skal der også tjekkes indvendigt. Der kan godt opstå revner, som kun er synlige indefra, eller som er så alvorlige, at de går gennem hele muren.
  
Malede Facader:
Tjek facaden for revner og skader.
Selv om malingen er hel, kan den godt slippe underlaget og danne buler.
Hvis overfladen grundlæggende er i god stand og muren sund, kan du godt give huset en ny gang maling, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en total afrensning og reparation af muren, inden den males på ny.
Uanset om der er tale om nymaling eller vedligeholdelse, er det meget vigtigt at vælge den rigtige slags maling, og valget afhænger af både tidligere behandlinger og murens tilstand. Hvis du er i tvivl, bør du søge professionel rådgivning, også selv om du vil lave malearbejdet selv.
 
Få fat i en murer!
Skader på facader af træ kan i mange tilfælde udbedres af en erfaren gør det selv-mand. Men skader på facader af mursten og gasbeton bør repareres af en murer, da de ikke er så nemme at reparere. Det kræver erfaring. Udføres arbejdet ikke korrekt, kan det have store konsekvenser på længere sigt.
 
Kontakt CH Murer Byg ApS for uforpligtende besigtigelse og tilbud.
 
Tlf. 2943 8875
 
  
  CH logo                 ALT MURERARBEJDE UDFØRES!