Badeværelser                                       

Drømmer du om nyt badeværelse?
 
Ombygning og nyindretning af badeværelset kræver god forberedelse, hvis resultatet skal indfri forventningerne om komfort og funktion og samtidig opfylde de krav loven foreskriver. Det er altid en god idé at involvere fagfolk i en tidlig fase af projektet for at få styr på byggelovgivningen. CH Murer Byg ApS er medlem af Dansk Byggeri og dermed omfattet af Byg Garanti.
Der stilles ganske særlige krav til konstruktioner og materialer i badeværelset, som det er klogt at overholde hvis du vil undgå fremtidige fugtskader og tovtrækkerier med forsikringsselskaber, kommune og evt. kommede køber. Tjek evt. om ombygningen kræver byggetilladelse hos kommunen.
 
Undersøg hvad der gemmer sig i gulv, vægge og loft og find ud af hvordan de gamle rør og installationer har det. Kan gulvkonstruktionen tåle belastningen fra et nyt flisegulv? Og hvor mange indgreb skal der til for at sikre rummet og resten af huset mod fugtpåvirkningen. Reglerne for nybygning og renovering er lidt forskellige, men generelt kan man sige at badeværelset skal fungere som en vandtæt beholder, der hindrer vand og fugt i at sive ud i konstruktionerne.

For at hindre ubehagelige og kostbare fugtskader er baderummet delt ind i forskellige zoner, hvor den såkaldte vådzone 1 - d.v.s. området omkring brusekabine, badekar, toilet og håndvask - er den der kræver størst opmærksomhed. Her skal væggene forsynes med en særlig membran inden opsætning af fliser. Samtidig skal alle anvendte materialer være godkendt til vådrum.
 
Som ved alle andre indretningsopgaver er det en god idé at starte med at skrive ønsker og krav ned. Gør dig klart, hvor gennemgribende ændringerne skal være. Skal der inddrages flere kvadratmeter til badet eller skal det eksisterende rum blot udnyttes bedre?

Er der små børn i huset får begreber som slidstyrke, sikkerhed, god plads og rengøringsvenlige løsninger en helt anden betydning. Stilmæssigt er mulighederne uanede, og kun smag og fantasi sætter grænser. Det er en god idé at undgå alt for modeprægede farver og former. Badeværelset skal holde i mange år og det er nu engang lettere at skifte de kulørte håndklæder ud, end det er at rive flisevæggen ned, hvis du bliver træt af farven.
 
Badet kan sagtens blive både flot og funktionelt selv om der ikke er megen plads til rådighed. Dette kræver blot at der vælges f.eks. fliser, sanitet, møbler mm. der passer til rummet og holder nogle rene linier og deler badeværelset op i såkaldte funktionsfelter bestående af toilet/håndvask, badeafdeling samt evt. plads til vaskemaskine/tørretumbler. Kontakt CH Murer Byg ApS og få en snak med en fagmand om dine ønsker/krav til badeværelset. Vi besigtiger og giver gerne uforpligtende tilbud/overslag på netop dit projekt.
 
Hent inspiration til dit badeværelse under inspiration eller klink på link herunder
/inspiration/badevaerelser.html 
 
 
Tlf. 2943 8875
 
E-mail:
info@ch-murer-byg.dk